1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 3.00 out of 5)
Loading...

Lovgivning om melatonin

melatonin lovgivning

Kategoriseret som kosttilskud i flere lande

I flere lande er melatonin kategoriseret som kosttilskud og kan købes uden recept som håndkøb. I Italien er det eksempelvist tilladt at købe som naturkostmiddel/naturlægemiddel ved anvendelse under 1mg om dagen[1] I USA er det også kategoriseret som naturkostmiddel/naturlægemiddel og findes på det private marked i et stort udbud af forskellige udgaver.

Lovgivningen i Danmark er anderledes

Når melatonin virker så effektivt uden de typiske bivirkninger, som ved konventionel sovemedicin, kan man undre sig, hvorfor det ikke er mere omtalt i Danmark. En af grundene kan være, at det ikke er muligt at patentere melatonin-tilskud, eftersom det er et naturligt hormon. Fra et økonomisk synspunkt gør det forskning i melatonin relativt uinteressant for lægemiddelindustrien og forskningsverdenen. Samtidig har flere medicinalvirksomheder deres eget præparat af sovemedicin, som de formentlig ikke ønsker bliver erstattet af et billigere naturlægemiddel. En anden forklaring kan være, at Danmark, sammenlignet med andre omkringliggende lande, historisk set har haft en kultur for at være påpasselige med at lovliggøre medicin og naturlægemidler som håndkøb. Ofte er Danmark et af de sidste lande til at lempe regulativer for nye og alternative lægemidler.

I Danmark betragter lægemiddelstyrelsen melatonin som medicin, hvorfor det er underlagt en række betingelser og regler for anvendelse og køb. Melatonin kan ordineres af læger på recept under særlige omstændigheder. Det er godkendt i depotform til behandling af søvnløshed hos mennesker over 55 år, hos hvem der ikke er søvnforstyrret af hverken medicinske, neurologiske eller andre psykiske årsager. Det vil sige at mennesker over 55 år, som ikke lider af søvnløshed grundet en medicinsk årsag – enten pga. bivirkninger fra allerede ordineret medicin, eller neurologiske lidelser, kan få ordineret melatonin til at tage fast i en bestemt periode. Det bliver ordineret i depotform og ordineres både som korttids- og langtidsvirkende præparat.

Melatonin kan købes fra udlandet og forbruges i Danmark

Det er til gengæld tilladt at købe melatonin fra udlandet til eget forbrug i Danmark. Det er dog kun tilladt at købe melatonin fra EU/EØS-lande. Samtidig skal det pågældende EU/EØS-land have legaliseret salg af melatonin i deres eget land, før det kan indføres i Danmark. Når melatonin-tilskuddet bliver indført i Danmark bliver det betragtet som medicin, også selvom det bliver markedsført som kosttilskud i landet, hvor det blev købt. Klik her for at læse mere om privat indførelse af medicin på lægemiddelstyrelsen hjemmeside.