1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5.00 out of 5)
Loading...

Hvad er melatonin

Søvn og dens betydning i et moderne samfund

Søvn er essentielt for en sund livstil. Udover at give os energi til at udføre dagens gøremål, har søvn også flere helbredsmæssige virkninger. En stabil søvnrytme hjælper med at opretholde normalvægten og immunsystemet. Personer med gode søvnvaner kan også opleve et bedre humør og en højere koncentrationsevne.[1] Omvendt vil en dårlige søvn medvirke flere negative konsekvenser for helbredet. Blandt andet er en øget risiko for hjertekarsygdomme og hukommelsesbesvær identificeret som nogle af de mest hyppige følgesygdomme og gener forårsaget af søvnløshed og dårlig søvnkvalitet.[2]

En god søvn og dens mange positive virkninger har længe været alment kendt. Men at få en god søvn synes alligevel at være svært at opnå for mange i det moderne samfund. Et højt stressniveau i arbejdslivet og højere krav fra os selv og andre påvirker vores indre biologiske rytme, som har en konsekvens for vores søvnmønstre. Samtidig har nye arbejdsmønstre, så som forretningsrejser på tværs af tidszoner og skifteholdsarbejde, en stor indvirkning på vores indre biologiske ur. Set i det lys er det intet under, at søvnforskning er et stadig voksende forskningsområde og et øget interesseområde for folkesundhedseksperter.

Kroppens naturlige søvnhormon

Et af de områder, der bliver mere omtalte i diskussionen om søvn, er melatonin. Melatonin (N-acetyl-5-methoxytryptamin) er et hormon i kroppen, der regulerer døgnrytmen og hjælper med at føle træthed. Det omtales som vores naturlige søvnhormon, da det dannes i kroppen i både hjernen (corpus pineale) og i nethinden.[3] Når kroppen producerer melatonin sker en række biologiske reaktioner i kroppen, som påvirker følelsen af træthed og regulerer vores indre biologiske ur. Når kroppen har en høj koncentration af melatonin kommer vi ind i en tilstand, som er optimal for en god søvn. Vi føler os søvnige og trætte, og vores kropstemperatur sænkes. Omvendt er en lavere koncentration af melatonin medvirkende til at føle os energiske, hvorfor et lavt niveau om dagen og et højt niveau om natten bidrager til en optimal døgnrytme. I et almindeligt døgn producerer kroppen ca. 30 mikrogram, mest i aften- og nattetimerne mellem midnat og klokken fem om natten. Melatonin udskilles kontinuerligt gennem hele natten og binder sig til specifikke receptorer i hjernen, som forkorter indsovningsperioden. Den naturlige melatonin-produktion falder naturligt i takt med årene. Produktionen starter få uger efter fødslen, og topper omkring seks-års-alderen. Efter puberteten falder produktionen brat og fortsætter med at falde helt op i aldersdommen. Ældre producerer meget små mængder af hormonet, hvilket er med til at forklare et væsentligt kortere søvnbehov blandt ældre.

Sov bedre med melatonin

Eftersom melatonin er et så vigtigt hormon, der kan hjælpe med et så vigtigt livselement som søvn, er der stor interesse for melatonin-tilskud i form af tabletter. Melatonin-tilskud har vist særlige gode effekter mod døgnrytmeforstyrrelser og har hjulpet mange til at præstere bedre i hverdagen uden at søvnmangel har stået i vejen for personlig motivation. Selv ældre, der naturligt har et mindre søvnbehov, oplever også god effekt af melatonin, eftersom kvaliteten af deres søvn stiger. Melatonin-tilskud har især vist gode effekter mod jetlag-symptomer. Der findes meget dokumentation på, at melatonin-tilskud er virksomt mod døgnrytmeforstyrrelser i forbindelse med tidszoneskift.[1] Den bedste effekt opnås ved fremskyndelse af søvn og har derfor især effekt på rejser østover.[2] Også ved længere ferieophold er det muligt at binde sin indre døgnrytme til den lokale med melatonin-tilskud.

 

Hav kontrol over din søvn

Melatonin er anderledes end den konventionelle sovemedicin, der oftest udskrives af læger i Danmark. Lægemidler, som omtales sovemedicin, indsovningsmidler, slumringspiller og sovepiller, kommer under den gruppe af medicin der hedder hypnotika. Denne type af medicin må kun bruges i kortere perioder, da der er risiko for at patienter udvikler afhængighed og tolerans, hvorefter medicinen virker mindre og kræves i større doser. Ligeledes er det beskrevet af læger som en nødløsning, da virkningen af sovemedicin følges med en række uønskede bivirkninger.[1] Søvnen, der opnås ved brug af hypnotika, minder om en normal søvn men er samtidig meget anderledes. Man kan ikke vækkes hurtigt og vågne helt mens stoffet er i kroppen. Derfor er det ikke usædvanligt, at brugere af sovemedicin er svimle og døsige om morgenen og frem mod middag dagen efter. For ældre brugere har bivirkninger af hypnotika især vist sig problematiske, fordi flere falder på grund af svimmelheden og påtager sig skader. Modsat sovemedicin er melatonin et naturligt hormon i kroppen, og der er derfor ikke beskrevet alvorlige bivirkninger som i den konventionelle sovemedicin. Der udvikles ikke tolerans eller afhængighed, og brugere kan vækkes og blive lysvågen som ved en almindelig søvn. Derved opnår man en langt større kontrol over sin søvn, som gør det nemmere at administrere uden at skulle tage hensyn til bivirkninger, afhængighed og tolerans.’

Ønsker du at købe alternativer til melatonin, kan vi anbefale at kigge på gode naturlægemidler nettet. Du kan bl.a. købe piller med ekstrakter af baldrian og humle som. Disse er 2 planter med en beroligende virkning. Vi kan anbefale f.eks. at kigge på Med24, der har et stort udvalg.

Gå til Med24 her >>